Restaurant

Stedet, hvor autentisk mad, vin og kultur møder dansk kreativitet i et smagfuldt univers. Her banker vores hjerter for god service, kvalitet & oplevelser.

For vores tavle-menu lader vi os begejstre af dagens friske råvarer og serverer tre retter, der udnytter det bedste vi har.

Når man træder ind i Restaurant Axat, lukkes hverdagen ude. Vi vil gerne skabe en lille lomme – et pusterum – mellem dagens store oplevelser og den sene tandbørstning, hvor tiden for en gangs skyld ikke er afgørende, men hvor det alene handler om god mad, vin, samvær og hygge. Vores lille restaurant danner den perfekte ramme for dette. Vores ambitionsniveau er, at give alle vores gæster en god og smagfuld oplevelse, derfor har vi også kun én seating.

Hos os er gryder og pander fyldt med lokale råvarer.  Vi er så heldige at befinde os i et område der er beriget med engagerede og dygtige håndværkere, der fremstiller exceptionelle råvarer til glæde for vores gæster. Vi glæder os over at invitere dig til at opdage eller genopdage vores retter som er tilsat et strejf af fantasi samt farverige noter af kreativitet og modernitet.

På Restaurant Axat er der stor kærlighed til mad og råvarer. Råvarerne skal have lov til at tale for sig selv. Der er fokus på tilberedning af hvert enkelt element med respekt for det enkle udtryk.

Vinen og det herlige køkken er blot et af ​​de særlige kendetegn ved Restaurant Axat. Restauranten er også kendt for social hygge mellem lokale og besøgende, ligesom Restaurant Axat er ’stedet hvor mennesker mødes’ – selv efter mange år.  Så sæt dig ned og slap af i det hyggelige rum, hvor der er plads til alle.

På vores vinkort finder du kun lokale vine. Vi boltrer os på vinverdens legeplads – Languedoc-Roussillon – det område i Europa, der i øjeblikket udvikler sig mest og hurtigst. Her i ’Europas honningkrukke’ har vi alt hvad der skal til for at producere fantastisk vin. Et Middelhavsklima som giver modne druer, de mangeartede jordbundsforhold, de mange forskellige druearter og frem for alt passioneret mennesker med lidenskab for deres vin.

Gå gerne på opdagelse i vores vinkort. Hver har de sin egen karakteristika, der konkurrerer om at være din favorit.

Vi anbefaler at I reserverer bord på forhånd på telefon +33 (0)6 4230 8787.

Om vinteren bringer vi de eftertragtede dråber med til Denmark. Vi byder på en stribe fristende og forunderlige vine sammen med ‘himmelske mundfulde’. Med sikker hånd fører vi gæsterne gennem vinens verden ved vores efterspurgte vinsmagninger. Læs mere her

Comments are closed.